Alpeluft, bajere og tysk schlager juleaften…

Hver anden jul holder mine drenge jul hos deres far, hans kæreste og nu også over cute lillesøster. Det glæder de sig til.Hver anden jul stikker jeg af til Alpeluft, bajere og tysk schlager det glæder jeg mig til. Det er min dejligeste veninde, der har lært mig det her skilmissejuletrick, og jeg elsker hende for det.

Jeg er så heldig, at være født ind i en stor og skør og kærlig familie. Min mor spør mig altid, om ikke jeg vil holde jul sammen med dem, når drengene er hos deres far. I år har jeg også fået buddet om, at holde d.24. dec hos min ene storesøster i Østrig med hendes familie. Kort fortalt så er jeg heldigere end de fleste, for jeg kan i virkeligheden vælge og vrage imellem dejlige mennesker, jeg kan dele min juleand med. Men jeg kan ikke blive i familiens trygge skød i år. Jeg kan ikke se mig selv sidde der omgivet af min store familie men uden min egen lille familie. Jeg har ikke en gang prøvet at prøve, at holde en traditionel juleaften uden drengene så jeg ved ikke en gang, hvad jeg flyver fra. Jeg ved til gengæld godt, hvad jeg flyver hen imod alpeluft, bajere og tysk schlager… Er det en fest? JA det ka I lige bande på det er!

Ønskescenariet for alle ville være at vi kunne jul sammen alle sammen altid, det ved jeg, at der er nogen af mine læsere, der gør. Jeg kipper simpelthen med min nye hat, og syns at I er mega seje og jeres børn mega heldige. Men jeg ved også, at det mere er undtagelsen end reglen, at julefreden sænker sig samlet over delebørnenes jul. Tænker der er flere, der læser med på her på bloggen, der holder fejrer jul uden deres børn. Vil I andre ikke byde ind med tips og tricks til, hvordan man kommer dejligt og hyggeligt eller bare banke stiv og pissesjovt igennem julen på den aller aller bedste måde? Skriv skriv … inspirer inspirer og del del i kommentarfeltet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *