Dårlig service eller tossede og fortravlede forbrugere?

Vi danskere holder os sjældent tilbage når snakken falder på dårlig service inden for detail -og restaurationsbranchen. Vi brokker os til ukendelighed over uengageret, uproffesionelt personale og kloger os på, hvordan andre mennesker skal gøre deres job. Og fair nok… Der er sikkert mange restauranter og butikker, hvor personalet kunne bruge et lille kursus i almindelig høflighed og service. MEN! Der er altså også mange butikker og beværtninger hvor servicen er mere end tip top, og det er vi forbrugere virkelig dårlige til at få øje på, anerkende og nyde godt af.

Måske har vi glemt, at god service handler om nærværende og meningsfuld kontakt med vores medmennesker, og for at få dette må vi også selv gøre os umage og engagere os i det der foregår omkring os.

I mit hood har vi en lokal kaffebar. Og når jeg siger lokal mener jeg ikke bare, at den geografisk er placeret i nærområdet, jeg mener lokal på den lokale måde. Der hvor man er på fornavn med morgenbaristaerne, de har styr på, hvis børn der er hvis i nabolaget, og de har styr på, om du er en americanotype, en kaffelatte med laktosefrimælk type, en flatwhitetype eller matchalabbende skinny bitch. De ønsker god morgen, og vi snik snakker om løst og fast, de er tilstede og de går op i deres job og de serverer en seriøst god kop kaffe. Der er både nærvær og øjenkontakt og oprigtig medmenneskelig interesse og faglig stolthed at spore, hver gang man træder ind i ad døren. Jeg får næsten temasangen Where everybody knows your name fra serien Sams bar på hjernen, når jeg tænker på hvor hyggeligt der er.

Da jeg forleden morgen stod godt kaffetørstig i køen på den lokale, og ventede på at det blev min tur, oplevede jeg en meget fortravlet kunde, som stod og talte ret så højtrøstet i telefon med headset på. Da baristaen henvendte sig til ham for at tage hans ordre, kiggede han irriteret på hende og bad spidst personen i den anden ende af linjen om at klappe kaje, så han kunne bestille en kaffe. Dernæst vrissede han hurtigt en lidt uforståelig ordre ud i rummet og vendte så tilbage til sin telefonsamtale. Baristaen, som ikke havde haft en chance for at fange hele ordren, dristede sig til at forstyrre verdensmanden igen, der blev så irriteret over, at hun tillod sig at forstyrre ham på ny, at han råbte sin ordre og kiggede på hende med lynende øjne. Derefter brokkede han sig højlydt til den person han talte i telefon med over, hvor dårlig service han lige havde fået. Baristaen som i virkeligheden bare gjorde sig umage med at passe sit job, blev tydeligvis såret og overrumplet over reaktionen, og det forstår jeg godt. Der stod hun bag kaffebaren og passede sit arbejde og fik en sviner retur af et højttalende headsetbeklædt hoved som ikke havde gjort sig den ulejlighed og givet sig tid til at bemærke at hvis sublim, personlig service blev legemliggjort så stod den lige over for ham.

Nogen mener, at der er dårlig service i detail –og restaurationsbranchen. Jeg mener, at det heller ikke skorter på tossede, fortravlede forbrugere, som fordi de står med dankortet fremme og er den der køber en ydelse, mener at de kan opføre sig lige præcis så dårligt og arrogant som det passer dem over for dem der skal yde dem service.

Jeg faldt efterfølgende i snak med damerne bag kaffebaren, og de fortalte mig, at de fornemmer en stigende tendens til at folk vrisser og er utålmodige og bestiller kaffe og andre lækkerier imens de er på telefonen. De er fortravlede og giver ikke sig selv den lille pause det kan være at stå i kø og bare vente lidt. Vi kan alle have travle dage, men det er ikke det det handler om her, baristaerne har en fornemmelse af at alle dage er travle, og at det at anerkende de mennesker man møder i det offentlige rum ikke længere har nogen værdi. Snik snakken og grinene er der lidt længere imellem i køen, folk føler sig forstyrrede hvis baristaerne ikke opsnapper deres ordre hurtigt nok eller hvis de spørger ind til hvordan det går.

Da jeg spørger, hvordan de har det med dette skift, får jeg følgende svar: ”Det er selvfølgelig langt fra alle kunder der er som beskrevet. Men vi har i fællesskab besluttet, at vi vil blive ved med at give nærværende og højt faglig service. Når vi oftere og oftere møder sure tvære kunder blot fordi vi vil gøre vores arbejde, slider det på os, og derfor er vi begyndt at vende os mere mod hinanden og søge den hygge og nærvær der er blandt os kolleger. Det er ikke den udvikling vi havde set komme eller ønsket os, men det er en måde at skærme sig selv lidt på og samtidigt bibeholde den faglige stolthed og glæden ved at gå på arbejde hver dag.

Orh!

Tænk, at så mange af os har glemt værdien af den menneskelige kontakt, som opstår i det offentlige rum, når vi giver os tid til hinanden. At vi er blevet så utålmodige og fortravlede, at vi vrisser af virkelig venlige og fagligt kompetente mennesker, der bare vil os det godt og gør deres ypperste for at yde en god og personlig service. Det er simpelthen for sløjt! En ting er helt sikker, jeg pakker mine ørebøffer godt og grundigt ned i tasken fra nu af, for jeg har på fornemmelsen at vi alle bliver snydt for meningsfulde stunder og rigtig god service når vi ikke er lige der hvor vi er.

Måske er der ikke så meget dårlig service som vi går og bilder hinanden ind, måske er vi fortravlede forbrugere bare virkelig dårlige til at give os tid og møde den når den er der. Og måske glemmer vi, at selv om vi er dem, der køber ydelsen, så har vi også et ansvar for at bringe nærvær og positivitet og gode vibes med os. Ellers er vi sgu selv uden om den sneezemuffin der bliver serveret til vores kaffe, næste gang vi bestiller noget i en kaffebar med headset på.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *