Den vilde lykkerus

Nogen gange bliver jeg så totalt overvældet af lykke og taknemmelighed over de små ting i livet, at jeg nærmest taber pusten. 

Det kan være, når jeg står og danser vildt og tranceagtigt til en koncert på Roskilde, når vi får dejligt uventet besøg, eller når drengene om morgenen tusser ind i køkkenet indsvøbt i deres dyner helt søvndrukne og med pudestriber på kinderne, og hår der nemt vil kunne sælges i en rodebutik. Brune og blå små øjne misser mod dagens lys og med et morgenkys og kram starter vi stille dagen op.

Jeg samler på de der helt særlige kærlige stunder, nogen gange skriver jeg dem ned, for at kunne tage dem frem og genopleve lykke på knap så lykkelige dage. Andre gange gemmer jeg dem bare i mig som små skatte af bobler og lykke.

Den fineste skat i livet er nok i virkeligheden, når det kan mærkes helt ind i sjælen, at man ikke vil eller skal være andre steder, end lige der hvor man er…

3 Kommentarer

  • Signe siger:

    God ide at skrive dem ned, de små hverdagsskatte. Det vil jeg til at gøre!

  • Maria Helgstrand Maria Helgstrand siger:

    Kære Signe
    Det bliver du glad for, man ender med at føles sig helt rig på gode oplevelser i livet. Fik tippet af en ret så fantastisk klog kvinde som hedder Michelle 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *