Er det ikke bare fedt at være børnefri og have al den tid til dig selv?

Det spørgsmål får jeg rigtig tit, når godt gifte folk hører, at jeg er skilt fra mine drenges far. Og hvad svarer man lige på det? For joooo det er da dejligt, at kunne spise når man vil, træne når man vil, arbejde når man vil og danse på bordene hele natten og kun skulle tage stilling til sine egne behov og ønsker 8-10 dage om måneden. MEN…

Ville jeg ønske, at det var under mit tag på min matrikel, at vores skønne citybois åbnede deres øjne til en ny dag og lukkede dem efter en lang dag, hver dag liiiige ind til den dag de bliver store nok til at flytte hjemmefra?  Svaret er JA! Nå, men ønsker jeg så, at at de ikke skal være hos deres far? Svaret er selvfølgelig NEJ! Får jeg det sjoveste og bedste ud af de dage, hvor de er hos deres far? JA!

Ja, nej, ja, nej, ja, nej…. Er deleforældrelivet livet fyldt med modsatrettede følelser? JA!

Kort efter drengenes far og jeg blev skilt, flyttede han til Kollerød og jeg købte den dejligeste lejlighed i det hyggeligeste kvarter lige overfor drengenes skole. Med de postnumre og liv vi hverisær levede gav det mening, at drengene fik base hos mig, så vi lavede en 9/5 ordning (åh! Hader de ord der involverer børn og ordninger…), og indtil i dag har det været meget skarpt opdelt. Når de var hos deres far, så vi ikke skyggen af hinanden og omvendt. Det er hårdt for børn, at skulle skifte imellem to hjem og to vidt forskellige nabolag, for vennerne følger for mine drenges vedkommende ikke med på grund af de lange afstande. MEN nu er min ældste blevet 11 1/2 og stolt indehaver af et rejsekort. Så i dag da jeg sad og skrev artikel og dørtelefonen buzzede, var jeg sikker på, at det ville være avis eller -reklameuddeleren der ringede på. Men det var det slet ikke, det var min ældste, der lige ville kigge forbi og sige hej, han skulle i boldburet med vennerne, og havde selv taget toget ind til Købstaden. Sikke en stolthed og glæde der var at spore i hans øjne og humør over, at han nu selv kan styre sit liv lidt mere, for der er langt imellem hans venner og hans fars hood. Vil han ikke være hos sin far? Jo selvfølgelig vil han det. Savner han sine venner, når han er hos sin far? Ja! Selvfølgelig gør han det. Er han lettet og mega glad over, at han selv kan tage ind til byen, og spille bold og hænge med vennerne og være herre over sit eget liv lidt mere, når han er hos sin far? JA! Er det her skilsmisse, deleforældre, delebarnsliv fyldt med modsatrettede følelser? JA! Kan man få et pissefedt liv ud af det alligevel? JA! Det kan man godt. Er jeg flyvende over at have fået et uforudset kys på kinden og dejlig hyggestund med min ældste, inden han smuttede i boldburet og derefter selv med s-toget tog mod Hillerød til sin far? Hell yeah! Og hurra for DSB!

Go lørdag aften!

 

2 Kommentarer

  • Thomas siger:

    min drengs base er i Skovlunde hos hans mor, og det er klart det bedste for ham! Skolen lige rundt om hjørnet og venner på vejen. Noget jeg ikke kan matche på Amagerbro. Men kæft hvor jeg glæder mig til han selv kommer forbi en dag 🙂

    • Maria Helgstrand Maria Helgstrand siger:

      Hej Thomas!
      Det kan jeg godt forstå. at du glæder dig til. Jeg ka garantere dig, den vildeste lykkerus den dag det sker.
      Ha en dejlig dag og tak for at du læser med.
      KH Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *