Jeg er verdens heldigeste…

Kender I de der situationer, hvor man tænker, Jeg er verdens heldigeste? Det gør jeg egentlig ret tit. Og sjovt nok er det ikke, når jeg pakker en gave op, eller når jeg sælger en tekst. Altsåååå det er da også mega lækkert og fedt…

Jeg ska nok spare jer for en masse sentimentalt snik snak om værdier i dette indlæg. Men det der skete her på 5. sal for 5 minutter siden denne fredag eftermiddag, hvor drengene er gået på en længe anticiperet juleferie slår ALLE gaver og ALLE arbejdsopgaver…. Jeg sidder koncentreret og læser jeres spændende, kloge og dejlige kommentarer til indlægget “Derfor har jeg SÅ meget imod utroskab”( TAK for dem og jer!). Jeg hører, en der tonser op ad trappen. Nøglen bliver hårdt og bestemt sat i hoveddøren, og ind brager min ældste på 11 år, han snupper forpustet sin fodboldtaske, råber noget uforståeligt, smutter og smækker døren. Jeg griner, og jeg syns, at han er mega dejlig, og føler mig allerede heldig over, at det var ham, der kom med hjem fra Rigshospitalet for 11 år og 4 måneder siden… Et 1/2 sekund senere hører jeg endnu en, der banker op ad trappen i opgangen, døren åbnes igen og ind kommer samme vidunderlige dreng, han stikker mig et kys på kinden og sir “vi ses i aften mufti”…

JEG ER VERDENS HELDIGESTE!!!!! Kender I det???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *