Kære gifte mand gå hjem!!!!

SPOILER ALERT DETTE ER ET RET SÅ SURT OPSTØD…

Kære gifte mand gå hjem… Ja, jeg mener det faktisk, jeg gider dig ikke! Jeg synes at det er så sløjt, at du står her i byen om natten og bager på mig og mine singleveninder imens din kone eller kæreste ligger i jeres fælles seng og holder familieskansen. Og når jeg siger bager, så er det ikke bare uskyldigt flirteri jeg mener. Det er når du tror, at du kan charme dig til en pivfræk tur i høet med en kvinde, der stadig går til koncerter og måske lever et snært af det liv, som din kone levede den gang du mødte hende. Du tror, mit liv er det du ser, og tænker det ser let og dejligt ud, lad mig få noget af det. Men det du glemmer er, at jeg bare er en kvinde, som sikkert minder meget om den kæreste du allerede deler livet med, og måske oven i købet har valgt at få børn med.

 

Hvad helvede er der sket med bare at samle appetit ude og så spise hjemme?

Hvordan er det at have så meget frihed? Så meget tid til sig selv… Du kender sikkert alle de nye gode spisesteder i byen og bla bla bla… Det er spørgsmål og myter som du liderligt står og vil have svar på og bekræftet midt i en vild bytur og i en ikke skidesmart brændert. Du gifte mand, står og fremelsker alt det bedste ved at være fraskilt og ikke have børn hver dag hele livet. Du har ret… Der er virkelig mange fede ting, man kan lave, når man er fraskilt, men det liv kommer som med alle andre former for liv med en pris. Men den pris vil du ikke høre om, du vil ikke høre, om de knap så cool ting der også følger med i skilsmissepakken, alt det der ikke er så eksotisk og pivfrækt, for det ødelægger din fantasi. Din fantasi om et smokin hot knald hjemme i min lejlighed hvor jeg bor alene, eller din fantasi om det vilde udskejende liv du selv kunne leve, hvis du blev single.

Nogen gange tror du endda, du kommer lidt tættere på mine lagener, hvis du lige vender vrangen ud på dit ægteskab til mig, en helt tilfældig kvinde du lige har mødt glad og ubekymret dansende på en bar. Du fortæller mig, hvor lidt sex du får der hjemme og om din kones humørsvingninger hendes evige krav og urimelige utilfredshed. Hvis jeg spørger ind til, hvorfor du så illoyalt involverer mig i dit og din kones følelses- og sexliv, og beder dig tale kærligt med og om, den kvinde du deler livet med, kalder du mig en kedelig, moralsk, bitch og bliver nærmest fornærmet over, at jeg ikke tager dig med hjem til et pityfuck og en intim snak om dit famlende falmende ægteskab.

Så kære mand gå nu hjem. Hjem til din kone, kæreste eller hvad hun er og også til dine børn, hvis I er så heldige at have sådan nogen. Fat nu noget mod og åben skabet med alle skeletterne der er flyttet ind i løbet af årene, og gør det sammen med din viv…. Lad dem rasle ud og prøv så i fællesskab og med ærlighed og kærlighed og respekt for hinanden, at få fixet jeres rod og lad for guds skyld skabet stå på vid gab resten af jeres forhold. Måske går det, måske går det ikke, og så går det også alligevel…. Men så ved du i det mindste, at du har givet det et ærligt og kærligt skud i familiebøssen. Du kan gå videre i dit liv single eller ej, uden at blive ædt op af dårlig samvittighed over at have sat familie og kvinde over styr, for et hurtigt knald eller en fræk affære med en kvinde der højest sandsynlig minder en del, om hende der ligger hjemme i jeres fælles seng, imens du drikker dig i hegnet og bager på fremmede damer.

Og så lige her på falderebet… Kære kvinder det her ret så sure opstød er også skrevet til jer. For I er lige så fremme i skoene som mændene når det gælder utroskab…

 

15 Kommentarer

  • Bent Hansen siger:

    Få da et liv menneske. Hvordan kan man have så meget tid til overs, at man vælger at bruge den på at skrive en så ligegyldig artikel. Det flere hundrede års virkelighed du lige tror, at du kan lave om, ved at skrive en post, hvor i øvrigt det første afsnit hsvde været rigeligt. Har det virkelig svært med mennesker som tror, at blot fordi de gentager sig selv mange gange nok, bliver deres ord mere værd. Få dig dog et liv.

  • Allan pedersen siger:

    Godt du fik det med på falderebet. De singlekvinder er nemlig ikke helt uskyldige – det er jo nemmest at komme af med en gift end en single mand igen – jeg er selv blevet single (men ikke pga. utroskab) efter 17 år. Jeg har siden hen haft størst held med gifte kvinder. Gifte kvinder der vil videre i livet.. måske derfor..

    Jeg forstår sgu godt at mænd kontakter dig.. 😋

  • J siger:

    En kvinde der er sur over at folk er utro.

    Revolutionerende…

  • Thomas siger:

    Det synd for dig ! Det er synd der kun er plads til de mennesker i dit liv som kun er på netop samme sted i livet som dig selv!! – Det var gnavpot 🙂 .. og kan uddybes i een lang uendelighed!
    Udfordring til dig Maria… Næste gang du tager i byen, kunne du så ikke tænke på at dét at socialisere med ukendte, til en vis grad kan behæftes med visse ukendte faktorer, så som at støde på mennesker (i dit tilfælde, mænd) som ja… udtrykker sig og bager på alle mulige måder… Så når du, Maria, på ex lørdag står i baren og møder en lidt udadvendt tosse, så tænk på… og smil i dig selv… at fordi denne bagene tosse kommer her, så repræsenterer han faktisk noget fantastisk… han viser hvad du absolut IKKE tænder på og understreger i særdeleshed, hvad en given “prins på den hvide hest” tænder hos dig…. Hvis du ikke møder det uperfekte Maria… Så er der chance for at du ikke ved hvad det perfekte er… for netop dig!! Vær nu lidt rummelig.. oz til alle knoldene som kommer i byen og blinker på aaaallttt for gammeldags måde… Grundet de har været/ er gift i måske mange år…..Rum det !! Lad nu de forskelligheder i din verden være som de er og rum dem.. Derved får du alle verdens nuancer, gode som dårlige.. hvide som sorte, sure som søde, grimme som pæne osv. osv. Rum det!! 🙂 Mvh Thomas

  • Tim siger:

    Kære Maria, hvor er det fedt at du sætter begge køn på plads, uden at komme ind på hvor stor en kryster m/k der er under overfladen på den person, der ikke har modet til at gøre op med det vedkommende er i, inden søgen efter noget nyt bliver taget op.

    Tænk at der er nogen der tror at det er tiltrækkende eller sexet, at vide, at personen er ubetænksom uden tanke for hvor såret den person der ligger på de hjemmelige lagner vil blive. En der afslører sig selv som bedrager ved det første møde, hvor det eneste ærlige er at du kan stole på jeg også vil være dig utro en dag.

    Sidst men ikke mindst, så kræver det virkelig lavt selvværd fra både den der er utro og den vedkommende er utro med. Den er utro må tænke så lavt om dem selv at de nød til at have en backup derhjemme indtil de har fundet en ny, mens man må formode, at der vælger at være sammen med sådan en person ikke tror et ordentligt menneske har lyst til at være sammen med dem.

    Om ikke andet tak for du viser at jeg ikke er den eneste der mener det er forkastelig adfærd.

  • Karin Dolleri siger:

    Det er så rigtigt – og det er jo altid nemmest at projicere problemerne andetsteds hen – i stedet for også selv at tage del i ansvaret.
    Kæmp i stedet for at stikke halen mellem benene. Kæmp sammen på fair betingelser – hvilket vil sige – ikke noget med en elskerinde eller elsker på sidelinien!
    ” Græsset bliver grønnest, der hvor du vander det”
    Med ærlighed og respekt kommer man længst.
    I stedet for at kassere en fælles historie – så lad den fortsætte !

    • Maria Helgstrand Maria Helgstrand siger:

      Kære Karin
      Tak for din kommentar. Hvor er det smukt skrevet!!!
      Især din sidste linje sætter tankerne igang. For det er så trist, når en relation der engang var fyldt af kærlighed, og hvor der måske også er børn involveret afsluttes med svigt og løgn…

  • Allan siger:

    Hvorfor er det altid mennesker der hævder at de ALDRIG er utro, der påberåber sig at være eksperter i utroskab og de bagved liggende motiver?

  • Nancy siger:

    Jeg er helt enig i din artikel Maria 😉

  • louise moestrup siger:

    Hej Maria

    Helt fint at du lige advarer om konsekvenserne ved utroskab her op til de store nissefester
    i det danske land.
    Jeg undres over den vrede dette medfører . Vi har mand som kvinde behov for bekræftelse….og lidt dans og blinken…hjælper fint på behovet og man klarer det uden gummi og ulykke på hjemmefronten.
    Vi ses søde Maria.

  • Niels Chr. Outzen siger:

    Er meget rigtigt alle skriver her på siden . den går begge veje !

  • Per Nielsen siger:

    I orden du skriver din holdning og hvad du føler og lyster mm. for man må da sige til og fra som man vil. Kan se at manden du omtaler, ikke ligger skjul på han er gift eller hvad han er ude i mm. Det er da lige ud af posen, så kan du jo bare melde til eller fra.

    Godt du lige fik kvinderne med, for er ked af at sige det, men kvinder er mere utro end mænd, set over en bred kam. For regnestykket skal jo gå op, da man jo er to om det. Hørte engang at 10% af mændene knalder 90% af kvinderne. Uden at gå op i om det absolut er statistisk korrekt, så er det ikke helt ved siden af…. Og årsagen til kvinden som statistisk enhed er mere utro end mænd er gennemsnitligt betragtet. Er nok den indlysende årsag, fordi de kan. For kvinder der ønsker den slags, kan let få en aftale, der passer ind, når det passer hende, hvilket er lidt mere kompliceret som mand. Kvinderne kan ofte bare vælge blandt de mange tilbud de får, hvorimod mændene skal byde ind med en masse samt stå model til meget for at nå så langt… Noget mere kompliceret, ihvertfald for de fleste.

    Syntes mænd burde studere kvinders kropsprog, de har nemlig knald mig signaler, hvilket jeg læste om for mange år siden, men i første omgang ikke troede på. Og når kvinder sender dem, så mener de det. Om de er gift eller ugift, eller endda lykkeligt forelsket mm. de tænker sex, når de signaler det og de går hele vejen uanset, hvordan deres moral ellers kommer til udtryk. Men sexualdriften er så stærkt og dominant hos kvinder. At er der først kommet fugt i fugen og hun begære manden i situationen og han forstå, hvad der røre sig i kvinden samt tror på sig selv og tør reflektere på det mm. Så går kvinden hele vejen og det er i 100% af tilfældene, hvis vel at mærke, manden hun står overfor kan læse, hvad hun vil. Men det er der så kun få mænd der kan… Måske omkring de 10 pct.

    Har hverken for eller imod for din holdning omkring utroskab. Omkring mænd og kvinders sexualitet er min overbevisning, at mennesket ikke er monogam. Vi er det dog når det gælder i kærlighed, der er lysten til nyt eller spænding ikke stor, der er vi tro og vil hinanden.

    Men i mænd derude, se at få lært kvindernes kropssprog… I vil aldrig fortryde, den bedste gave i kan give jer selv og kvinderne for den sags skyld. Og den dag i ved det holder vand. Så bliver det også sjovere at gå til fester og runde fødselsdage, bare sidde der og betragte kvindens natur og se hende med den store moralske pegefinger og hvad hun inderst inde tænker, føler, lyster og mener. Det er underholdning, når det er bedst… og det uden at fordømme… For i kvinder er sgu nogle vidunderlige skabninger, uanset natur mm. Men husk at få en af jeres mande venner til at feje for jeres dør, før i sabler mandekønnet ned under gulvbrædderne… Vi er simple, ligetil og har følelser, også når vi bager på jer. Derudover, så er der ofte en super god grund til at både mænd og kvinder handler som de gør, Så inden man kender alle sagens agter, så bør man ikke dømme. For der er nok en årsag, programmeret i vores “DNA” eller grundet at livet er mere nuanceret end som så, og ikke sort/hvid som normer og moral mm.

    Kunne være sjovt, at vi mænd stoppede med at bage på jer eller bekræfte jeres primadonna/prinsesse ego – Bare for en tid. For indimellem er der sgu lidt Prins Henrik over det i udtrykker og gør… behandler vi jer ikke som gudinder og komplimentere jer mm. Er vi en afstumpet og kold stodder, men gør vi det, så tror vi at vi er guds gave til kvinden. har fået storhedsvanvid eller vi er en pervers stodder – Ser i kvinder en nøgen mand i et vindue, er han blotter… Ser vi mænd en nøgen kvinde i et vindue, er vi vindues kigger. Og sådan er det med moral for mange, så de overholder det, men når det gælder en selv…. Nå, ja – Det er menneskeligt at fejle, det kan jo ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *