Tanker om tal og troværdighed…

Kender I det der med, at man stopper med at lytte til politikere og journalister, lige så snart de begynder at snakke om tal og undersøgelser? Det sker helt automatisk for mig, når jeg ser nyheder eller læser avis. Jeg tror simpelthen ikke på, at de tal der bliver lagt frem er rigtige, så jeg lukker bare ned.

Egentlig er det vel lidt mærkeligt, at i en tid hvor det aldrig har været nemmere at indsamle og analysere en masse data og tal så mister vi borgere interessen i debatten og politikerne troværdigheden. Det er super ærgerligt, for jeg tænker at tal og undersøgelser er vigtige i politik og i livet generelt. Men når regnegokkerne på Christiansborg, politikere og journalister har fokus på hvilke argumenter og politiske interesser resultaterne skal bakke op om, snarere end hvordan de tilføjer nuancer til samfundsdebatten, så er det jo ligegyldigt, hvor meget data og hvor mange tal man kan samle ind. Talbattleriet mellem de forskellige politikere i nyhedsmedierne æder jo politikernes og mediernes troværdighed op, og gør os borgere debattrætte og passive.

For der er jo ikke nogen almindelige borgere, der lige kan vende vrangen ud på statsbudgettet og finde hoved og hale i hvem der er troværdig og hvilke tal der gælder når det gælder.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *